Facebook Pixel

Den 25. maj 2018 træder en ny europæisk persondataforordning i kraft; The General Data Protection Regulation (GDPR). Den vil gælde for alle virksomheder og organisationer, som sælger varer og ydelser, og som opbevarer personlige data om borgere i Europa, inklusiv virksomheder fra andre kontinenter. Den giver borgere i EU og EØS større kontrol over deres personlige data og sikkerhed for, at deres information beskyttes i hele Europa.

I følge GDPR defineres personlige data som enhver form for information relateret til en person såsom navn, billede, en e-mailadresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, oplysninger om lokation, helbredsinformation eller en IP-adresse.

Der er ikke forskel på personens arbejdsmæssige rolle, uanset om det er privat, offentligt eller arbejdsrelateret. I en B2B-situation er der tale om to individer, der interagerer og deler informationer med hinanden. Kunderne i et B2B-marked, er virksomheder, men personerne der håndterer forretningsmæssige opgaver, er stadigvæk personer.

 

De 9 punkter:

  1. Der SKAL gives samtykke af kunden/brugeren

En virksomhed må aldrig behandle de personlige data om en enkeltperson, medmindre kunden/brugeren frivilligt har givet samtykke eller selv har bekræftet handlingen.

  1. Retten til indblik i lagret data

Kunden/brugeren har ret til altid at få adgang til deres personlige data og efterfølgende få af vide, hvordan du/virksomheden bruger deres data. Virksomheden SKAL udlevere en kopi af de personlige data, helt gratis og som minimum i elektronisk form, hvis kunden/brugeren beder om det.

  1. Muligheden for at få slettet sine data

Hvis en person ikke længere er kunde i virksomheden, eller at han/hun ønsker at tilbagetrække sit samtykke til at virksomheden må bruge de personlige oplysninger, har virksomheden pligt til at slette personens data.

  1. Retten til dataoverførsel

En person har ret til at få overført sine data fra en serviceudbyder til en anden. Og det skal ske i et almindeligt brugt og maskinlæsbart format.

  1. Retten til at blive informeret

Dette gælder enhver form for indsamling af data, som foretages af virksomheder, og personerne skal informeres, før indsamling af data sker. Personerne skal aktivt tilvælge, at deres data gerne må indsamles, og samtykke skal gives frivilligt.

  1. Retten til at få oplysninger tilrettet

Dette sikrer, at personer kan få deres data opdateret, hvis det er forældet, utilstrækkeligt eller forkert.

  1. Retten til at begrænse databehandling

Personer kan frabede sig, at deres data anvendes til databehandling. Data må fortsat gerne opbevares, men ikke anvendes.

  1. Retten til at gøre indsigelse

Dette inkluderer retten til at få stoppet brugen af data til markedsføringsformål. Der er ingen undtagelser til denne regel, og al brug af personens data skal stoppe, så snart en indsigelse modtages.

  1. Retten til at blive underrettet

Hvis der er sket et brud på datasikkerheden, som kan kompromittere en persons personlige data, har personen ret til at blive underrettet indenfor 72 timer efter, at bruddet er blevet opdaget.

GDPR er EU’s måde at give enkeltpersoner, kundeemner, kunder, leverandører og ansatte mere kontrol over deres personlige data, og mindre magt til de organisationer, som indsamler og bruger denne type data kommercielt. Dette er ikke et forsøg på at stoppe eller besværliggøre handel, men har til hensigt at gøre det mere transparent, når det handler om, hvordan personlige data opbevares og anvendes.

 

Forretningsmæssige konsekvenser af GDPR

Denne nye databeskyttelseslov sætter forbrugeren i front, og det er virksomhedernes og organisationernes opgave at leve op til denne nye lov.

Kort fortalt: GDPR gælder for alle virksomheder og organisationer, som er etableret i EU, uanset om databehandlingen sker i EU eller ej. Også organisationer, som ikke er etableret i EU er underlagt GDPR. Hvis en virksomhed udbyder varer og/eller serviceydelser til borgere i EU, er den underlagt GDPR.

Alle organisationer og virksomheder, som håndterer personlige data, skal også udpege en ansvarlig for databeskyttelse eller en data controller, som har ansvaret for, at GDPR bliver overholdt.

Der er strenge straffe for de virksomheder og organisationer, som ikke overholder GDPR, med bøde på op til 4% af den årlige globale omsætning eller 20 millioner EUR, afhængigt af hvilket af de to beløb, der er højest.

Mange tror måske, at GDPR bare er en IT udfordring, men det er meget langt fra sandheden. Det har omfattende konsekvenser for hele virksomheden, herunder den måde virksomheder håndterer marketing- og salgsaktiviteter på.

Konsekvenser af GDPR for kundeengagement

Betingelserne for at indhente samtykke er strengere under GDPR, da den enkelte person skal have ret til at tilbagetrække sit samtykke når som helst, og det er en forudsætning, at samtykke ikke er gyldigt, med mindre der er indhentet separat samtykke for forskellige håndteringsaktiviteter.

Det betyder, at du skal kunne bevise, at personen har accepteret en bestemt handling f.eks. at modtage nyhedsbreve. Det er ikke tilladt bare at antage eller at tilføje en ansvarsfraskrivelse, og det er ikke nok at give mulighed for at afmelde/fravælge (opt-out).

Organisationer skal kunne bevise, at der er givet samtykke, i tilfælde hvor en person afviser at modtage kommunikationen. Det betyder, at al data, som opbevares, skal have et revideret spor med tidsstempel og detaljeret information om, hvad personen har givet samtykke til og hvordan.

Hvis du køber marketinglister, er du stadig ansvarlig for at skaffe den korrekte samtykke information, også selv om en leverandør eller en outsourcet partner var ansvarlig for at indsamle disse data.

Indledende forberedelser til maj 2018

Et vigtigt element i GDPR lovgivningen er indbygget persondata-sikkerhed.

Indbygget persondata-sikkerhed kræver, at alle afdelinger i virksomheden grundigt gennemgår deres data og håndteringen af disse. Der er mange ting, som virksomhederne må gøre, for at leve op til GDPR. Her er bare nogle få første trin til at hjælpe dig i gang:

  1. Kortlæg din virksomheds data

Sørg for at kortlægge, hvor alle personlige data i din virksomhed kommer fra, og for at dokumentere, hvordan virksomheden anvender disse data. Identificer, hvor al data findes, hvem der har adgang, og om alle data er tilstrækkeligt beskyttet.

  1. Beslut hvilken data du har behov for at gemme

Gem ikke mere information end nødvendigt og fjern data, som ikke bliver brugt. Hvis din virksomhed indsamler en masse data uden noget bestemt formål, kan det ikke fortsætte, når GDPR træder i kraft. GDPR opfordrer til en mere disciplineret behandling af personlige data.

I oprydningsprocessen bør du spørge dig selv:

  • Præcis hvorfor gemmer vi denne data, i stedet for at slette den?
  • Hvorfor gemmer vi alle disse data?
  • Hvad prøver vi at opnå ved at indsamle alle disse kategorier af personlige oplysninger?
  • Er den økonomiske gevinst ved at slette denne information større end at kryptere den?
  1. Få sikkerhedsforanstaltninger på plads

Sørg for at udvikle og implementere sikkerhedsforanstaltninger i hele din infrastruktur for at hjælpe med at forhindre datasikkerhedsbrud. Det gælder om at få nogle sikkerhedsværn på plads, som kan beskytte mod databrud, og om at handle hurtigt og informere enkeltpersoner og myndigheder, hvis der skulle opstå et brud.

Sørg også for at tjekke dine leverandører. Outsourcing fritager dig ikke for at være ansvarlig. Du skal sikre dig, at de også har de rigtige sikkerhedsforanstaltninger på plads.

  1. Gennemgå din dokumentation

Under GDPR skal enkeltpersoner aktivt give samtykke til både indsamling og behandling af deres data. Allerede afkrydsede bokse og underforstået samtykke vil måske ikke længere være acceptabelt. Du bliver derfor nødt til at gennemgå alle dine fortrolighedserklæringer og oplysninger og tilpasse dem, hvor der er behov for det.

  1. Sørg for at etablere procedurer for håndtering af personlige data

Som tidligere nævnt har enkeltpersoner 8 grundlæggende rettigheder under GDPR.

Du bør etablere retningslinjer og procedurer for, hvordan du vil håndtere hver af disse situationer.

 

Skulle du have yderligere spørgsmål, kan du altid skrive til os på info@webin.dk

 

Selvstændig og barsel? Her er de vigtigste regler

Som selvstændig er du vant til at gå egne veje og klare dig selv. Når du stifter familie, og du gerne vil have barsel, er der lige pludseligt mange nye regler, som du skal sætte dig ind i. Du vil gerne have barsel, men hvor meget barsel, kan du tage? Hvordan får du barselsdagpenge? Og er du berettiget til barselsdagpenge?

I denne blogartikel giver vi dig det relevante overblik. Den er ikke kun skrevet til kvinderne. Vi skitserer også reglerne for fædreorlov længere nede i artiklen.

 

Hvor søger jeg om barselsdagpenge?

Du søger om barselsdagpenge via dette link:

https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/Udbetaling_Danmark/Barseldagpenge_til_selvstaendige

Hvornår kan jeg gå på barsel?

Du kan tidligst gå på barsel 4 uger før fødslen, og du har desuden pligt til at holde 2 uger efter fødslen. Du har ret til yderligere 12 uger med barselsdagpenge efter fødslen. Efter de 14 uger kan du holde 32 ugers forældreorlov, som du kan dele med den anden forælder.

Hvor meget barselsorlov kan jeg holde?

Du kan vælge at holde 100 % orlov, og dermed få det fulde beløb barselsdagpenge, hvis du ellers opfylder betingelserne. Du kan også vælge at arbejde noget af tiden under din barselsorlov.

Du kan vælge at arbejde 50 % af tiden, og få det halve i barselsdagpenge. Arbejder du fx 50 timer om ugen, kan du oplyse til NemRefusion, at du under din barsel vil arbejde 25 timer om ugen. Så får du 50 % barselsdagpenge.

Hvad hvis jeg ønsker at arbejde få timer om ugen?

  1. 1. juli 2017 trådte en ny lov i kraft, så du heldigvis også kan vælge at holde orlov i 75 % af den normale arbejdstid. Du får dermed 75 % af de barselsdagpenge, du ville få på en fuld orlov. Hvis du allerede har deltidsbarsel, kan du godt ændre din barsel til de 75 %. Du kan ændre i barselsorloven på borger.dk. Du skal være opmærksom på, at hvis du nedsætter din barselsorlov, mister du retten til at udskyde din orlov.

Hvad hvis jeg vil arbejde mere end 50 % af tiden?

Genoptager du dit arbejde på fuld tid, kan du ikke få udbetalt barselsdagpenge. Det gælder også, hvis du fx kun arbejder 60 % af tiden. Så snart du arbejder over 50 % af din normale arbejdstid, betragtes du som fuldtidsarbejdende.

Husk at give Udbetaling Danmark besked, hvis du genoptager dit arbejde.

Hvordan beregnes barselsdagpenge?

Du kan som sagt holde fuld orlov – eller 75 % eller 50 % orlov. Det er Udbetaling Danmark der beregner dine barselsdagpenge ud fra det antal timer, som du har oplyst, at du arbejder om ugen.

Hvor meget kan jeg få i barselsdagpenge?

I 2017 kan du højst få 4245 kr. om ugen før skat. Det er overskuddet i din virksomhed der afgør, hvor meget du kan få. Du skal have en indtægt på mindst 220.740 kr. om året (2017) for at få det fulde barselsdagpengebeløb. Udbetaling Danmark kigger på din årsopgørelse og beregner din dagpengesats ud fra overskuddet, men også om der er indtægter overført til medarbejdende ægtefælle eller du har egne syge- og barselsdagpenge.

 

Hvornår er du berettiget til barselsdagpenge?

De fleste er heldigvis berettiget til barselsdagpenge, men har du nydt udlandsophold, kan du komme i klemme.

Udlandsophold kan fremme din karriere, men vender du hjem til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, og du straks påtænker at gå på barsel, er du ikke berettiget til barselsdagpenge. I følge borger.dk kan du kun få barselsdagpenge, hvis du opfylder de her 5 betingelser:

  • Du har arbejdet i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.
  • Du har arbejdet den seneste måned, før du går på barselsorlov.
  • Der er overskud i din virksomhed.
  • Du har arbejdet mindst halv tid (18,5 timer om ugen) i din virksomhed.
  • Du har daglig kontakt med dit barn under din barsel.

Ny som selvstændig? Medregn din tid som lønmodtager!

Hvis det er nyt for dig at være selvstændig, kan du heldigvis medregne perioder, hvor du har arbejdet som lønmodtager. Det er væsentligt for dig, der har arbejdet i mindre end 6 måneder som selvstændig. Det kræver, at du uafbrudt de seneste 13 uger har haft mindst 120 arbejdstimer i de 13 uger og har daglig kontakt med dit barn under barslen.

Er du ansat i dit eget ApS eller A/S, er du lønmodtager, og så gælder reglerne ikke, og du kan i stedet læse om barsel for lønmodtagere på borger.dk.

 

Kan jeg udskyde eller forlænge min barsel?

Vedrørende udskydelse eller forlængelse af barsel, er der en del regler på området. Derfor henviser vi dig til at kigge på borger.dk via dette link: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Barsel-oversigt/Barsel-selvstaendige

Fædreorlov – hvor meget barsel kan far holde?

Du kan som far holde fædreorlov i 2 sammenhængende uger. De skal afholdes indenfor de første 14 uger efter at barnet er født. Arbejder du 50 % af tiden, kan du i stedet vælge at holde fædreorlov i 4 sammenhængende uger og få halve barselsdagpenge. Dernæst kan du begynde på de 32 ugers forældreorlov, som du kan dele med den anden forælder.

Hvordan får jeg et overblik over min barsel?

Det er Udbetaling Danmark, der behandler din ansøgning og sender dig et brev, hvornår du får udbetalt barselsdagpenge og hvilken periode udbetalingen dækker over. Du kan også logge på ’Min barsel’ på borger.dk.

 

Vi håber, at denne oversigt hjalp dig med dine spg. vedrørende din barsel. Del gerne artiklen, så andre selvstændige, kommende mødre og fædre kan få glæde af oplysningerne.

Husk også at følge os på Facebook og Instagram, hvor vi deler nyheder og gode tilbud.